Wir ses later

  <

SPROG
UNDERVISNING


 

BABEL

 

Sprog og Identitet
Virkelighed og Tro

   

10 juli 1993

WIR SES LATER

Tyrkiske turistjægere gider ikke høre mere vrøvl:
Der ér ikke den store forskel på sprogene

HER NEDE I TURISTISTAN har folk godt nok brug for nogle sprog.
    Pakket ind i kød og blod - og rimelig mangelfuldt påklædt - vandrer den ene vesteuropæiske valuta efter den anden forbi boderne med turistjunk.
    For at åbne dén pung må man kende til mange forskellige sprog. Og forskel, det ér der virkelig på disse turistjægeres sproglige format. (Hvorfor ér der så meget mere rovdyr over engelsks tourist hunter?)
    Er det kun småvildt man jager, behøver kundskaberne ikke være så voldsomme: Hello! og Madam, madam! Det rækker stort set med antastelser, fingersprog og tallene.
    Min personlige favoritantastelse er Yes please!. Der netop ikke betyder Ja tak, men Se her!, i en herlig lokal forvanskning af det oprindelige engelskes Hvad skulle det være?
    Det er jo hverken grammatikken eller gloserne der er noget galt med. Og tyrkisks afsky for konsonantgrupper, som bevirker indsættelse af en støttevokal og fører til udtalen piliz, kan man trods alt nemt høre bort fra.
    Det er situationen, konteksten, der er forkert. På engelsk forudsætter Yes please jo netop at jeg selv har henvendt mig først, her nede bruges det tværtimod til at kalde med.
    Men hvad... Et sprog i international anvendelse har selv været ude om det, og må vel tage hvad der kommer.

DET MINDER MIG om min ungdoms noget mangelfulde svensk, hvor jeg på en konference i Lindesberg hilste hver og én jeg traf, med Hej då. Indtil en behjertet sjæl (tak, Anders) gjorde mig opmærksom på tingenes rette sammenhæng. Dér havde jeg i flere dage gået og sagt Farvel når jeg mødte folk, i stedet for at nøjes med det passende Hej.
    Præcis ligesom værten her på mit hotel i Kizkalesi der, netop som solen var ved at gå ned, muntert hilste mig Good morning! Ti minutter senere stak han lige hovedet indenfor og rettede det spørgende til Good night!?

HVIS MAN IKKE sådan lige lader sig indfange, vil de i det mindste gerne vide hvor man kommer fra. Enkelte kan spørge Where are you from?, men de fleste går lige til biddet og foreslår uden blusel at man skulle være tysker, hvad man ikke er vildt meget for i disse mordbrandstider.
    Men sprog er jo noget man kan se på folk. Vi bliver tiltalt på det sprog vi ligner.
    Når man så, lettere pikeret, har afvist at høre til den saksiske stamme, følger uvægerligt de næste to spørgsmål:
    Hvad hedder danske penge? Mark?
    Hvad sprog taler I i Danmark?Tysk?
    Stor er forbløffelsen over at sådan et lille land kan have sit helt eget sprog. Når de altså overhovedet har hørt om Danmark før. Det hár Piontek og andre fremtrædende ambassadører for vort land dog sørget for at mange har.
    Men hvor ligger det så? Det skulle vel aldrig ligge et sted i Tyskland?
    Danske EF-modstanderes folkeoplysning har ikke haft den store gennemslagskraft hernede.
    Uanset om man hverken kan tysk eller tyrkisk eller noget andet civiliseret sprog, kan køb og salg dog heldigvis sagtens lade sig gøre.

DET ER DET STIK MODSATTE af dét der skete for én af mine gamle kursister, der en dag kom nærmest grædefærdig i skole og fortalte at hun forgæves havde forsøgt at købe en pølse med brød og ketchup.
    Dja bi gam bols, havde hun såmænd bare sagt.
    Hvilket er udlagt: Jeg vil gerne have en pølse.
    Med chilensk accent udtales j nemlig som dj, v udtales nærmest b, have forekommer aldeles overflødigt, en smelter sammen med n'et i gerne, som udtales m på grund af det efterfølgende p i pølse, som udtales uden pust, hvad der for danske øren får det til at lyde som b. Dertil skal så føjes at ø efter chilensk filtrering lyder som en mellemting mellem o og å. Naturligvis!
    Jeg ser Isabel for mig, denne prototypiske indianske skønhed med høje brede kindben og lændelangt blanksort hår, stå ved en pølsevogn på Kgs Nytorv og forgæves udbede sig den eneste vare sådan en næringsdrivende overhovedet fører.
    Dét var ikke sket i Tyrkiet.
    Ingengang en nærliggende sjofel misforståelse faldt ham tilsyneladende ind.
    Isabel var knust i flere dage og mente nærmest at dansk er et umuligt sprog, og danskere, især pølsemænd, nogle meget ufleksible kommunikatorer.
    Ikke så længe efter døde hun. Dog næppe af dansk, det var en anden tropesygdom.

HERNEDE FÅR MAN langt hellere forevist det meste af butikken, end at måtte gå med uforrettet sag. Mangelen på sprog skulle jo nødig hindre de økonomiske transaktioner.
    Hvis man fx mangler en glose på det sprog man lige er i gang med, stopper man gerne én ind fra et andet turistsprog. Og hvis man ikke har sådan én til sin rådighed, kan tyrkisk såmænd også bruges.
    Bådudlejeren i Antalya blandede tyske, engelske, franske og tyrkiske gloser sammen i én pærevælling, som om det var ét og samme sprog (hvad de jo dybest set også er). Så jeg tænkte at så kan man vel også tale dansk til ham, og spurgte ligeud: Hvad koster det?, hvilket han naturligvis uden videre svarede på, i en flydende blanding af talord hentet fra diverse sprog.
    Der er ikke mange af de turistjægere jeg har talt med, der har gået til organiseret undervisning. De har lært sprogene i praksis, og i dén blanding kunderne kómmer méd dem.
    Denne naturmetodes effektive resultater er en tanke værd, når man jævnfører med den udbredte forestilling inden for dansk fremmedsprogspædagogik at "man skal passe på at man ikke kommer til at blande sprogene".
    Her gælder tværtimod den modsatte regel: 'Lær så meget som muligt, af så mange sprog som muligt, så hurtigt som muligt.'
    Sådan en entreprenant holdning ville føre en mindre revolution med sig, hvis den blev gjort til grundlag for en ny sprogpædagogik.

ER DET STORVILDT man jager, stilles der noget større krav til sprogkundskaberne. Når man vil sælge ægte sten og ædle tæpper, er der brug for at kunne føre mere indgående forhandlinger med kunden.
    De mennesker kán virkelig deres kram. Og ofte kan de mere end det. For hvilken dansker, der ellers taler og forstår et udmærket engelsk, kender de forskellige tæppefaglige udtryk, luv, skyttel osv? Og hvem ved hvad de tre forskellige måder en sten kan fæstnes i en ring på, mon hedder på tysk?
    Det gør ingengang en almindelig tysk turist, men storvildtjægerne gør. Og de går ikke kun i dybden og har en omfattende beherskelse af ét (eller flere) sprog. Tillige kán de ofte lidt af mange sprog.
    Så da vi sidder på en restaurant midt i Kappadokiens umulige klippelandskab, og falder i snak med Cengiz, en kurder der sælger tæpper og merskum og den slags, så kan han straks levere København og Hvordan går det? og Smukke pige og en halv snes andre sætninger på ret så flydende dansk.
    Kronen på værket kommer, da vi skilles: Vi ses later, råber han efter os.
    Det håber we auch.

Ole Stig Andersen
Information, 10 juli 1993

sitetæller

 

Home
Forsiden

 

BABEL

  >

SPROG
UNDERVISNING

  >

Wir ses later

 


Kontakt

FreeFind

 

til top
© Ole Stig Andersen 10 juli 1993 (uploadet 14 jan 2004)